Verdens bedste godbidder - langt under butikspris

Hvorfor?

Alle forstår sikkert at hunde er lettere at træne når de får nogle virkelig gode godbidder under træning. Lad os sige det således : vi laver en byttehandel med vores hund. Derfor gør det en stor forskel for hunden at de godbidder vi tilbyder er specielt gode og kun tilbydes ved træning.

Det er ligeledes vigtigt at hunden er sulten og dermed motiveret for at modtage godbidder. Vigtigt er det også at godbidderne er små (så den ikke hurtigt bliver mæt) og ikke mindst at godbidderne er bløde og der ikke skal bruges tid på at tygge, så træningspasset bliver afbrudt.

Jeg har undersøgt rigtig mange

godbidder man kan købe og i stort set alle er der tilsat stoffer vi ikke ønsker i vores hvalp/hund i de mængder som der bruges til træning.
Derfor denne opskrift på herlige bløde lækre godbidder helt uden tilsætningsstoffer af nogen art. De er nemme at lave, nemme at give hunden og kan deles med en negl.
So what is not to like!

Her får du lige opskrift på de bedste godbidder:
 
Jeg køber hakket kyllingekød, (mest når det er sat ned pga. dato eller tilbud, - det dur ikke med hakket gris eller okse)).
Blander 1 pk. (400gr.) med 1-2 æg, og 2 håndfulde havregryn, putter det i en frostpose, klipper hul i hjørnet og laver strimler på et stykke bagepapir (på en plade). Putter det i ovnen ved ca. 180*C i ca. 15 min. til de har en gylden-lys overflade. Tager dem ud og skærer dem i ønsket stykker ift. størrelse af hund. Billigt, nemt og sundt!Opbevares max. 5 dage i køleskab og ellers på frys.